Tip en ven Seneste pressemeddelelse for Dansk Kartoffelproducent-forening Hent dette billede i stort format Asbjørn Mathiesen dyrker 11 sorter på "fødegangen" i nethuset. Dem avler han videre på i de følgende tre-fire år. Når de har været ude i marken i tre år, har hver sort udviklet sig til ca. 500 tønder. Foto: Ole Mortensen/Tilsted.Com Hent dette billede i stort format - Vi må ikke have maskinfællesskab med andre på grund af risikoen for sygdomme. Desuden er der et stort rengøringsarbejde i marken, når vi skifter sorter og årgange, fortæller Asbjørn Mathiesen. Foto: Ole Mortensen/Tilsted.Com Hent dette billede i stort format - Når vi har kartoflerne i hus, sænker vi temperaturen langsomt ved at suge kold luft ind om natten og blæse det rundt, siger Asbjørn Mathiesen. Foto: Ole Mortensen/Tilsted.Com Hent dette billede i stort format Asbjørn Mathiesen og hans kone, Hanne, der er sundhedsplejerske, ved deres flotte, udhuggede kartoffelsten. Foto: Ole Mortensen/Tilsted.Com Til redaktionen Holstebro, 27. september 2002 Vi vedlægger pressestof fra Dansk Kartoffelproducent-fornening. Tekst af journalist Flemming Hove. Foto ved fotograf Ole Mortensen, Tilsted com. Tekst og foto må kun gengives i redaktionel sammenhæng. Materialet må ikke anvendes i anden forbindelse og ikke i kommerciel sammenhæng. Yderliger oplysninger om Dansk Kartoffelproducent-forening kan fås på www.kartoffelproduktion.dk og www.kartoffel.produktion.dk Yderligere informationer - kontakt Dansk Kartoffelproducent-forening, formand Kristian Kristensen, tlf. 7529 2257 eller 2122 6725. Med venlig hilsen f. Bent Tilsted Inge-Lise Dinesen Han laver babyer til kartoffelavlerne Kartoffelhøsten er i hus, og nu skal Lidt uden for den lille by Faster i Vestjylland ligger én af dansk kartoffelproduktions kombinerede fødegange/børnehaver. Det er her, babyerne fra 11 sorter kommer til verden, og det er her, de under kyndigt opsyn udvikler sig og bliver klar til livet som læggekartofler. Asbjørn Mathiesen er manden, som hjælper babykartoflerne til verden, og det er også ham, der i årene derefter passer og plejer dem, så de kan vokse sig sunde og mangfoldige. - Det er her, det hele begynder, fortæller Asbjørn Mathiesen og peger på det aflange, insekttætte nethus, hvor han planter de 11 sorters meristem-knolde. - Vi giver 12 kr. for hver danskproduceret meristem-knold, og så er det altså rart at have dem i et nethus, hvor der ikke kan ske dem noget. Herinde er det en slags gartnervirksomhed. For det er håndarbejde både at lægge knoldene om foråret og tage dem op i sensommeren. Når de 11 sorter er blevet "født" i nethuset, avler vi på dem i de følgende tre-fire år. Vi sælger først af dem, når de har været ude i marken i tre år, men så har hver sort også udviklet sig til ca. 500 tønder, fortæller han. Omstændeligt arbejde Asbjørn Mathiesen, der også arbejder som planteavlskonsulent i Grindsted Landboforening, har 25 hektar med læggekartofler. Næsten hele produktionen er på forhånd solgt til avlere af spisekartofler, eksportkartofler og fabrikskartofler. Han har aftaler med bl.a. Kim´s, Flensted og Estrella, og desuden sælger han sine kartofler gennem det hollandske firma Agrico. - Det er et omstændeligt arbejde at være første led i fødekæden. Det tager en måneds tid at køre de 25 hektar op, og det skyldes bl.a., at vi ikke må have maskinfællesskab med andre på grund af risikoen for sygdomme. Desuden er der et stort rengøringsarbejde i marken, når vi skifter sorter og årgange, fortæller Asbjørn Mathiesen. Han og hans folk har under optagningsarbejdet kasser med ud i marken, fordi det gælder om at have så kort en håndteringstid som mulig. Det forhindrer bl.a. sammenblanding af sorterne og skader på kartoflerne. Derpå bliver kartoflerne kørt ind i de tre store haller, hvor der er plads til 1100 kasser og i alt 7000-8000 tønder kartofler. Alle kasser bliver forsynet med mærkesedler, så der ikke er risiko for sammenblanding af sorterne. Kartofler på køl Klimaet inde i kartoffelhusene er den helt afgørende faktor for en succesfuld overvintring af årets produktion. - Når vi har kartoflerne i hus, sænker vi temperaturen langsomt ved at suge kold luft ind om natten og blæse det rundt. Den varme sommer har i den forbindelse givet os problemer, for kartoflerne har bogstaveligt talt gispet efter luft, og det skal man tage alvorligt. Vi starter vort køleanlæg i løbet af oktober, så vi kan holde en temperatur på tre-fire grader. Så passer kartoflerne sig selv, indtil vi tager fat på sorteringsarbejdet, der varer fra 20. februar til 1. april, fortæller Asbjørn Mathiesen. I løbet af efteråret laver han et stort og grundigt forarbejde på de arealer, der næste år skal avles på. Jorden grubbes, og de store sten bliver fjernet. I oktober får jorden Round Up, og til foråret bliver arealerne stenstrenglagt og gjort klar til Asbjørn Mathiesens to-rækket lægger. - Det er en stor fordel for os rent sygdomsmæssigt, at vores jord er JB4-jord, og desuden bor der ingen andre kartoffelavlere lige i nærheden, fortæller han.

Alle pressemeddelelser om Dansk Kartoffelproducent-forening : Kartoflen flyver igen… 17-2-2005 Flere kartofler på spisebordet, tak! 14-2-2005 Kartoffelavlerne står foran store udfordringer 2-12-2004 Til kamp for kartoflen 29-11-2004 Overrækkelse af årets vandrepokal 7-3-2003 Kartofler på nettet 19-2-2003 Forbrugerne bakker kartoffelavlerne op 14-10-2002 Gratis kartofler til forbrugerne! 9-10-2002 Vi får 50 øre pr. kg - I giver 7 kr. pr. kg 7-10-2002 Han laver babyer til kartoffelavlerne 27-9-2002 Aftale om to nye forsikringer 14-6-2002 Dansk Kartoffelproducent-forening advarer mod skævvridning: 5-5-2002 Oluf Sand er en heldig kartoffel 27-2-2002 Oluf Sand blev årets kartoffel 27-2-2002